Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Ecovacs Deebot T30 Omni

Ecovacs skruer ned for størrelsen, og prisen, og opnår endnu en gang succes.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Som årene er gået, og robotstøvsugere nærmest er blevet deres helt egen separate branche, så sker der naturligvis det som der altid sker - de egentlige markedsledere promoveres til toppen af den offentlige bevidsthed, og det lader til at Ecovacs for alvor har vundet det her folkelige kapløb. Deres Deebots erklæres som værende de bedste i de fleste tests, og det er som regel også dem der debuterer med banebrydende nye features først.

Deres seneste T30 Omni dropper eksempelvis den gængse struktur for vandbeholderne i ladestanderen, men benytter sig særligt af de specifikke Ecovacs-særpræg som har ledt os til at kvittere med meget positive anmeldelser i flere omgange.

Lad os så starte med standeren. Den er lav. Faktisk har Ecovacs fuldstændig droppet den konventionelle profil for opbevaringen af de to distinkte vandtanke, der henholdsvis holder på rent og brugt opvaskevand. I stedet for at være dybe og smalle, så sidder de klikket på som en form for hult låg. Det betyder at de først og fremmest er lettere at fjerne tankene, eftersom de ikke er gemt under et separat plastiklåg, men fordi de nu er bredere og derfor ikke nær så dybe, så er selve basen kun 409 millimeter i højden. Det bør gøre en ret afgørende forskel for hvor du kan placere støvsugeren henne.

Dette er en annonce:
Ecovacs Deebot T30 Omni

Derudover fungerer meget af systemet som du forventer. Der sidder en støvsugerpose i selve basen, og via en motor presses det opsamlede støv ind i den, samtidig med at vand pumpes ind og ud af selve enheden, alt efter om det er brugt eller friskt. Vedligeholdelse er, tværs over en række kendte brands, efterhånden ret minimal, og Ecovacs gør det igen ret gnidningsfrit at fjerne hår fra det aftagelige børstehoved.

T30 Omni er, for Ecovacs om ikke andet, en mere budgetorienteret variant som du kan få for 6699 kroner de fleste steder. Det gør den mærkbart billigere end topmodellerne fra blandt andet Dreame, Roomba og Narwal, men det er altså uden at ofre alt for meget funktionalitet. Motoren indvendig her leverer 11.000 Pa, som virkelig ikke er til at kimse af, og den har sågar også den nyeste generation af TruEdge Adaptive Edge, der aktivt skubber mobbepuderne ud fra selve enhedens ramme, så den kan følge en kant. Hvorfor Ecovacs ikke har gjort alle deres produkter firkantede som X-serien, ja, det ved vi egentlig ikke. Den kan desuden også løfte moppepuderne 9 millimeter over eksempelvis et tæppe.

Den kan sågar køre 290 minutter på en enkelt opladning, som sætter de fleste konkurrenter til vægs. Der er også den nyeste udgave af TrueMapping 2.0 og True Detect 3D 3.0, der både kortlægger rummet hurtigere, og navigerer rundt om eventuelle forhindringer. Jeg har set andetsteds at nogle anmeldere anser netop Ecovacs' radarydeevne for at være under middel, men for at være helt ærlig bad jeg T30 Omni om at rengøre beskidte gulve med et utal af børnerelaterede forhindringer, fra små børnestrømper til bortskaffede vandglas. Jo, den tromlede lige henover mine drenge små Gurli Gris-puslespilsbrikker (og det gør mig i grunden ikke noget) men egentlige problemer er det ikke opstået i testperioden.

Dette er en annonce:
Ecovacs Deebot T30 OmniEcovacs Deebot T30 Omni

Faktisk har det ikke rigtig været nogen specifikke ankepunkter, der har meldt sig. Jo, der er stadig helt forventelige iboende begrænsninger, såsom støvsugningen ikke er nær så tæt som hvis man selv kører gulvet over med en Dyson, og at den her moppeløsning ikke rigtig kan give det tryk der kræver at få visse ihærdige pletter af, men for at være helt ærlig? T30 Omni leverer stort set det samme featureset som konkurrenter der tager 3500-4000 kroner mere for privilegiet, og af den årsag er den her altså ret let at anbefale.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold