Shadow of the Tomb Raider ankommer lige om lidt, faktisk om fem uger, og så kan vi endelig se det mørke, afsluttende kapitel som Eidos Montreal har udviklet til os. Det vides endnu ikke om spillet kan leve op til Crystal Dynamics' to første, men én ting er sikkert - spillet bliver rigtig stort.
GamingBolt fik for nylig mulighed for at tale med Crystal Dynamics' Chris Johnston, der stadig hjælper til med udviklingen, og her afslørede han at Paititi, spillets "hub" er den største de nogensinde har lavet.
"The hub that we have, the lost city is the biggest hub that we've ever created. That's going to give the players tons of replayability when it comes to challenges and side missions, and picking up lost artifacts and relics."
Fra Paititi er det muligt at finde sideopgaver, hints, minispil og alt derimellem. Du kan se Paititi i aktion herunder.
