Skip to main content
Gamereactor Nyheder Elite Dangerous
Nyheder

Elite: Dangerous har en historie "der omfavner alle spillere"

"Den største risiko ved spillet i mine øjne er gameplayet far øjeblik til øjeblik, for hvis den ikke er sjov, er spillet noget bras". Det siger David Braben, skaber af Elite-serien, i dette interview.…
Rasmus Lund-Hansen 14 oktober 2014

"Den største risiko ved spillet i mine øjne er gameplayet far øjeblik til øjeblik, for hvis den ikke er sjov, er spillet noget bras". Det siger David Braben, skaber af Elite-serien, i dette interview.

"Det ville være enormt svært at kæmpe sig tilbage derfra. Det er som hvis man bygger et hus på sand - man er nødt til at sikre at fundamentet er i orden. Og det var det, vi gjorde, vi sørgede for at singleplayer-kampene fungerede. Derfra byggede vi så multiplayer på, for vi ville være i store problemer, hvis det ikke havde fungeret".

Elite-serien er mest kendt for at byde på frihed ulig noget andet spil, når det kommer til at udforske sine omgivelser og lade spilleren opføre sig som hand vil. Den frihed står dog ikke i modsætning til fortællingen, siger Braben.

"Vi byder på en historie, der omfavner alle spillere. Folk har sagt at Elite ikke har en historie. Men det har en historie, det er bare ikke sådan en red-prinsessen-rød-tråd singleplayer-historie. Det vi har er historien om dit liv gennem spillet, din progression. Det vi har er ting, der sker for når du når visse stadier i spillet, hvor du bliver inviteret til ting.

"Men det er historier, der fungerer for alle spillerne. Du kan blive inviteret med i en hemmelig organisation, det sker for mange. Og det fede er, hvis det ikke sker for dig, vil du tænke, 'øh, hvorfor har de ikke inviteret mig?' Og det er det spændende, hvor du så måske tænker, 'jeg dræbte jo den politimand den anden dag, måske skal jeg arbejde på mit omdømme".

Se hele interviewet for at høre hvordan Frontier fremtidssikrer Elite: Dangerous, og hvad deres planer er for spillet når det forlader beta (hvilket skulle ske sidst på året).

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.