I sidste uge foretog den kinesiske gigant Tencent en stor investering i den britiske udvikler Playtonic. Investeringen betyder, at studiet nu kan ekspandere kraftigt, og planerne involverer blandt andet en fordobling af antallet af medarbejdere samt en flytning til et nyt hovedkvarter.
Men hvad betyder det helt konkret for studiets fans? For nyligt gav Playtonics managing director Gavin Price et interview med Gamesindustry.biz, og her afslørerede han, at man som følge af investeringen nu tør kaste sig over en efterfølger til Yooka-Laylee fra 2017; et spil der anses som en åndelig efterfølger til Rares Banjo-Kazooie.
I interviewet fortæller Gavin Price også, at man fremfor en længere rekrutteringsproces, ser på alternative måder at udbygge studiet på:
"Also, if it makes sense, we may have one or two acquisitions, as well. It's hard to scale-up fast, so maybe we can find a solution that doesn't involve two to three years of hiring processes, and we can be in a location that is a lot more talent rich. And that's potentially not just UK."
Playtonic får da også brug for flere medarbejdere, da studiet i øjeblikket arbejder på hele tre forskellige projekter. Studiet, der primært består af tidligere ansatte hos Rare, har indtil nu udgivet to spil, Yooka-Laylee fra 2017 og Yooka-Laylee and the Impossible Lair fra 2019.