Skip to main content
Nyheder

En efterfølger til Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves blev skrevet, men ser måske aldrig dagens lys

Instruktør og forfatter Jonathan Goldstein bekræftede dette i et nyligt interview.
Jonathan Sørensen 27 juli 2026

Blandt både fans og kritikere synes Honor Among Thieves at være blevet vel modtaget - i hvert fald hos dem der så den. Desværre var der mange som sprang den over at dømme ud fra de ret dårlige billetindtægter. En god film er desværre ikke altid det eneste der skal til, og de skuffende salgstal førte til at efterfølgeren blev sat på hold.

Skulle studiet skifte mening, ligger der dog en efterfølger klar da instruktøren i et interview med ScreenRant afslørede at der var skrevet et manuskript til en anden film, men at han ikke forventer den bliver til noget grundet de økonomiske årsager.

"Vi skrev faktisk en efterfølger til Dungeons and Dragons. Vi blev hyret til at skrive den. Jeg ved ikke om den vil se dagens lys af en række økonomiske årsager. Det er dyre film at lave, men det ville være rigtig sjovt at lave den. Vi elsker det cast, og vi tror ​​vi har skrevet noget som fansene ville kunne lide."

I betragtning af hvor godt modtaget Honor Among Thieves endte med at blive, ville en efterfølger måske klare sig bedre takket være den første films voksende ry. Men det er et dyrt sats for Paramount, så vi skal desværre nok ikke sætte næsen op efter det

Ville du se en efterfølger til Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves? Og har du ikke set den første, bør du virkelig giver den en chance!

Fuld profil 279 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.