Den seneste Mortal Kombat-film var en overraskende stor succes. Det har nu ifølge Deadline ført til, at produktionen af en efterfølger allerede er godt undervejs.
Ifølge filmmediets kilder vender australske Simon McQuoid tilbage i instruktørstolen, og manuskriptet bliver skrevet af Jeremy Slater. Sidstnævnte var ikke involveret i den første film, men stod tidligere i år bag den ganske hæderlige Marvel-serie Moon Knight.
Mortal Kombat fik premiere tilbage i april 2021 og blev en pæn succes både i biograferne og på streamingtjenesten HBO Max. Det ultravoldelige kampspil har tidligere inspireret to spillefilm i halvfemserne.