Skip to main content
Gamereactor Nyheder Madden NFL 11
Nyheder

En film om "the Madden Curse"?

Rygter siger EA arbejder på det
Rasmus Lund-Hansen 21 december 2010

Saints-quarterbacken Drew Brees optræder på forsiden af Madden NFL 11, men er tilsyneladende gået helt fri af forbandelsen.

Som enhver NFL-entusiast ved, så er det en tvivlsom fornøjelse for en spiller at havne på forsiden af EA's football-spil Madden NFL. Det er mere eller mindre en gylden regel - er du på forsiden af Madden, står du over for en skadesplaget og skuffende sæson.

Fænomenet kaldes populært "The Madden Curse", og har ramt næsten alle de spillere, der har været på forsiden af Madden NFL gennem årene.

Og nu har EA åbenbart tænkt sig at lave en film om fænomenet. Det skriver den amerikanske filmside The Wrap i hvert fald. Filmen vil angiveligt handle om en pensioneret Super Bowl-vinder, der bliver tvunget til at vende tilbage til sporten, og til sin skræk opdager at han er på forsiden af den seneste udgave af Madden NFL.

Det forlyder at Pat O'Brien fra EA Entertainment er producer på projektet. EA har ikke bekræftet rygterne.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.