Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

En flygtet fange blev opdaget da han var ude og købe det nye Call of Duty

Vi forsøger som regel at holde os til spil-relevante nyheder her på siden, men nogle gang kommer der nogle historier som simpelthen er så skøre, at de bliver nødt til at blive dækket. Denne…
Martin Lindgaard Svane 10 marts 2021

Vi forsøger som regel at holde os til spil-relevante nyheder her på siden, men nogle gang kommer der nogle historier som simpelthen er så skøre, at de bliver nødt til at blive dækket. Denne sag er en af dem, hvor en undsluppen fange i UK bliver fanget igen efter han fysisk forsøgte at købe det nye Call of Duty: Black Ops Cold War.

Den 36-årige Clint Butler flygtede fra fængslet i Buckinghamshire i november sidste år, hvor han var i gang med at afsone sin straf på 17 år fængsel for røveri og skydevåbens lovovertrædelser. Siden han flygtede har Butler været en eftersøgt mand, og han blev for nyligt fanget igen, efter at han besøgte Birminghams bycentrum for at købe et computerspil.

To politimænd spottede Butler og hans kammerat og udspurgte dem hvorfor de var i byen under lockdown og vennen svarede: "I've come to get the new Call of Duty because I can't sit around in lockdown.". De to politimænd spurgte efterfølgende Butler om hans information, og Butler reagerede ved at angribe politimændene og blev hurtigt arresteret.

Nu sidder Butler igen i fængsel og har fået tilføjet 13 måneder for at flygte fra fængslet og seks måneder for at angribe politimændene.

Jeg tror ærligt talt, at jeg havde købt den digitale version af Call of Duty: Black Ops Cold War hvis jeg var Butler.

Fuld profil 591 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.