Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

En fødselsdag er forbi

Pindsvinet er fyldt tyve år
Lee West 24 juni 2011

En fødselsdag er slut og Sonic er ikke længere teenager. Den 23. juni 1991 blev verden et blåt pindsvin rigere. SEGA var misundelige på Nintendos mascot og besluttede sig for at skabe deres egen spilfigur.

AM-8-holdet, som det dengang hed, blev sat på sagen og trioen bestående af karakterdesigner Naoto Ohshima, programmøre Yuji Naka og designer Hirokazu Yasuhara skabte Sonic the Hedgehog, der især i halvfemserne blev synonym med SEGA, Megadrive og fart.

Sonic er blevet gammel, og vi følte, at vi i den anledning burde vise billeder fra nogle af hans karrieremæssige højdepunkter.

Billederne (top til bund) er fra følgende titler:

Sonic the Hedgehog - 1991 - Sega Megadrive
Sonic & Knuckles - 1994 - Sega Megadrive
Sonic Adventure - 1998 - Sega Dreamcast
Sonic the Hedgehog 4: Episode I - 2010 - PSN, Xbox 360, iPhone
Sonic & Sega All-Stars Racing - 2010 - Xbox 360, Wii, PS3, NDS
Sonic Colors - 2010 - Wii, Nintendo DS
Sonic & Sega All-Stars Racing - 2011 - iPad, iPhone

...og selvfølgelig bør vi nævne Sonic Generations-demoen, der nu er ude på PSN og Xbox Live.

Spillet er en slags sammenfatning af Sonics karriere indtil videre og naturligvis et stort tillykke til mascotten fra SEGA. En ny ærkefjende er dukket op, og har revet tid og rum i stykker. Den klassiske Sonic fra Mega Drive-tiden slår sig sammen med den moderne Sonic fra Dreamcast og fremefter, og i fællesskab begiver de sig gennem 20 års historie for at klare ærterne.

Vi håber inderligt, at dette spil bliver Sonics tilbagevenden til topform.

Uanset hvad skal der lyde et stort tillykke herfra!

Vil du vide mere om Sonic Generations, kan du læse vores store interview ved at klikke her, og ellers kan du nyde den lækre trailer herunder.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.