Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fruit Ninja
Nyheder

En Fruit Ninja-film er på vej

Kan du huske Fruit Ninja? Du ved, det der mobilspil hvor du skal skære frugter over? Ja, nu er der en spillefilm baseret på spillet på vej. Filmatiseringer af spil har i forvejen ikke…
Magnus Groth-Andersen 23 maj 2016

Kan du huske Fruit Ninja? Du ved, det der mobilspil hvor du skal skære frugter over? Ja, nu er der en spillefilm baseret på spillet på vej.

Filmatiseringer af spil har i forvejen ikke det bedste ry, men tilsyneladende vil filmbranchen forsøge at forbedre dette rygte med at filmatisere de mindst oplagte spilserier de kan finde. Angry Birds, Tetris og nu også Fruit Ninja.

The Hollywood Reporter skriver nemlig, at produktionsselskabet Tripp Vision har påbegyndt arbejdet af en live-action Fruit Ninja-film, der er baseret på den berømte spilserie på mobilerne. Filmen skal være en "familievenlig komedie", hedder det sig.

Det lyder som et sært valg, men Fruit Ninja er trods alt en af de mest populære spilserier på de mobile platforme nogensinde med over en milliard downloads, kun toppet af Candy Crush. Derudover har Angry Birds-filmen netop haft præmiere i USA, og her formåede den animerede film at tjene mere end Captain America: Civil War, med en forventet samlet indtjening på $38 millioner ifølge Deadline.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.