En lidt for magelig test af Apple Watch Ultra

Det var tech-journalist Matthew Moniz der for nylig lavede en anmeldelse af Apples nye Watch Ultra, hvor han nærmest trodsigt sagde; "hvorfor skal det her kun være for elitesportsudøvere og fridykkere, hvorfor kan det ikke også bare være et bedre Apple Watch for sådan en som mig?"

Jeg er selv ret græsk katolsk omkring den slags, og mener som sådan let at du kan retfærdiggøre at købe et Apple Watch Ultra, selvom at du ikke definitivt kommer til at bruge samtlige outdoor-dedikerede features. At det er designet til en række meget specifikke use cases eliminerer ikke de centrale fordele uret byder på.

Derfor følte jeg mig ærlig talt lidt dum, da jeg tog uret på under en nylig vandretur til Preikestolen i Norge, for selvom at jeg befandt mig 605 meter oppe i luften, eller sejlede i kajak i den underskønne fjord under den ikoniske afsats, eller var i en 80 grader varm sauna ude på en skovsø, så ville et ganske almindeligt Apple Watch let kunne have klaret samme sæt opgaver. Basal vandtæthed, slidstærkt chassis og glas og måleinstrumenter som gyroskop og accelerometer, det er hvad selv en ret hård vandretur i de norske fjelde kræver. Og Ultra kan så meget mere end det.

Det forhindrede mig dog ikke i at drage fordel af nogle ret centrale forbedringer alligevel. Watch Ultra har konsekvent givet mig over to dage, med sleep tracking, på en opladning. Det er stadig intet i forhold til en række andre outdoor-smarture på markedet, men pointen er at i forhold til den funktionalitet jeg kan tillade mig at forvente af et Apple Watch, så er to hele døgn endelig der hvor du begynder at kunne mærke forskel.

Det nye display kan lyse op til 2000 NITS. Det kan du mærke i en bælmørk lejr, hvor du skal nærmest klatre op af en lodret bakke for at komme på toilettet midt om natten. De andre havde besværlige pandelamper med, jeg lyste med mit ur. Nødvendigt? Absolut ikke, men brugbart i det scenarie? Oh yes please.

Den nye dedikerede action-knap er lige nu relativt begrænset i sin brug, da den kun kan bruges til at aktivere en håndfuld egentlige funktioner. Samtidig forholder det sig dog sådan, at jeg brugte den konstant til at spore vores vandretur, og en en træning, manuelt. Jeg synes generelt ikke rigtigt at der findes nogen smarture lige nu der er gode til automatisk at påbegynde en session idet du selv føler du begynder at røre dig, så en genvej til manuel aktivering via en bundsolid og responsiv fysisk knap er absolut kærkommen.

Alle 10 drenge forsøgte at tage det store 49 millimeter ur på, og det ser helt sikkert bedre ud på et lidt bredere håndled, såsom mit, men da det passer mig ganske glimrende uden at se direkte fremmed ud, så blev jeg kun glad for mere brugbar skærmareal til at læse notifikationer, noget jeg bruger konstant, både på ferie og i hjemmet.

Meget af det Apple Watch Ultra er, det er det langt, langt billigere Apple Watch SE også, men fra det øjeblik jeg fik det på, til at jeg i skrivende stund lægger sidste hånd på den her lidt vage "anmeldelse" af mine oplevelser med det, så kan jeg roligt sige, at det føles som noget ganske særligt, og netop det kvantespring frem som Apple Watch som produktkategori har haft brug for.

Jeg ville aldrig kunne udsætte mig selv for nogle af de aktiviteter som Apple specifikt reklamerer med her. Jeg er hverken fridykker eller ørkenløber, men jeg elsker solid forbrugerelektronik, og jeg kan godt lide at bevæge mig udendørs på nogle ret afsidesliggende vandreruter fra tid til anden. Hver dag havde jeg mit Apple Watch Ultra på, hver aften holdt det styr på min søvn, hver morgen stod jeg op til en notifikationsudsigt, og ikke en eneste gang var jeg bekymret for at jeg udsatte det for noget det ikke kunne tåle eller håndtere.

Det kan noget. Om det er nok til at retfærdiggøre en høj pris? Ja, det er så uendeligt svært at sige. Men jeg kan ærligt sige at jeg, ligesom Matthew Moniz, er stor fan.