PlayerUnknown's Battlegrounds går endelig ud af Early Access, og udkommer desuden også på Xbox Ones Preview Program d. 12 december, og dermed har udvikleren Bluehole nået en vigtig milepæl. Men, netop fordi spillet er så populært, så er det bare begyndelsen, og der er naturligvis et hav af andre initiativer i støbeskeen - blandt andet en version til mobilerne.
Ifølge en rapport ovre hos Tweaktown arbejder den kinesiske udgiver, Tencent, der håndterer spillet i Kina, nemlig på en mobilversion af spillet. Netop denne version er for nu kun tiltænkt det kinesiske marked, men den kunne selvfølgelig komme til vesten, hvis den viser sig at blive populær.
Ma Xiaoyi, der er Senior Vicepræsident for Tencent har sagt følgende om mobilversionen.
"Thanks to the excellent accumulation of PUBG on the PC terminal and the teamwork between the two teams, the progress of the mobile game preparation is very smooth and in the near future, Chinese players can enjoy the genuine game anytime, anywhere on the mobile phone."
Der er endnu ingen udgivelsesdato.