Hideo Kojima har længe afsøgt muligheden for at få hans spil filmatiseret, og der har der også været en Metal Gear Solid-film med Oscar Isaac i hovedrollen undervejs i meget, meget lang tid. Men det bliver efter al sandsynlighed ikke den første filmatisering Kojima kommer til at se, for nu er der også en Death Stranding-film på vej.
Deadline kan bekræfte at Kojima Productions og Hammerstone Studios, der blandt andet har finansieret og skabt gyserfilmen Barbarian, skal samarbejde om en filmatisering af Death Stranding. Projektet er allerede finansieret, og vil fortælle en ny historie med nye karakterer, tilsyneladende derfor uden mange af de skuespillere vi ser i spillene, såsom Norman Reedus.
Filmen beskrives som værende "on the fast track", som betyder at der allerede er lagt en produktionsplan, så denne kunne godt bevæge sig igennem produktionsstadierne relativt hurtigt. Desuden sidder Kojima selv som producer.
Er du interesseret i det?