Magnus slog sig sammen med undertegnede for at spille Murdered: Soul Suspect på PS4 samt Tales of Xillia 2, det næste Naruto og One Piece på PS3. Det skete i gårsdagens Gamereactor Live, og du kan se genudsendelsen herunder.
Du får med andre ord to timers Bandai Namco- og Square Enix-underholdning, der inkluderer et grundigt indblik i Airtight Games' kommende thriller-gyser på PlayStation 4. Her snakker vi om længden af spillet, målgruppen, indholdet og meget mere.
Udover en time med Murdered: Soul Suspect på PS4 får du korte gennemgange af Tales of Xillia 2, One Piece Unlimited World Red og Naruto Shippuden Ultimate Ninja Storm Revolution i form af de demo-udgaver til PlayStation 3, der bliver vist for pressen på det kommende E3.