Skip to main content
Nyheder

Enden er nær for gamle Xbox Live

Sidste chance for at spille Halo 2
Rasmus Lund-Hansen 14 april 2010

Tiden er ved at løbe ud for den oprindelige udgave af Xbox Live. På et eller andet tidspunkt efter midnat trækker Microsoft endelig stikket på originaludgaven af online-tjenesten. Altså er det ved at være sidste udkald for at dyste over nettet i Halo 2.

Xbox Live gik i luften i november 2002, lige knap et år efter at den første Xbox kom i handlen i USA. Halo 2 trækker stadig en del spillere, men ellers er det småt med gamle Xbox-titler, der stadig gør brug af tjenesten.

Det er kun gamle Xbox-spil, der ikke længere kan spilles over nettet, mens Live-understøttelsen af Xbox 360-spil fortsætter ufortrødent. Lukningen af den oprindelige Xbox Live-tjeneste forventes at muliggøre en række forbedringer af Xbox Live på 360'eren, der ellers har været holdt tilbage af hensyn til bagudkompatabilitet. For eksempel er den begrænsing, der gør at man kun kan have 100 venner på Xbox Live, en rest fra det gamle system, der forhåbentlig snart fjernes.

Har du lyst til lidt nostalgi, så støv dit gamle eksemplar af Halo 2 af - det er sidste chance for at spillet det online.

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.