Far Cry 4 handler i endnu højere grad end forgængerne om at give spilleren frihed til at gøre hvad han vil. Det fortæller Lucien Soulban, lead writer på spillet, i dette interview.
"Vi er endt med at tage friheden endnu mere til os", siger Soulban. "Vi er gået fra at have en historie [i {Far Cry 3}], der var drevet af hovedpersonen, hvilket betyder at spilleren nærmest er chauffør for alle de handlinger, hovedpersonen skal foretage. Og vi er skiftet til at sige nej, det handler ikke længere om figurens historie, det er spillerens historie".
"Så tempoet er der stadig, forstået på den måde at du har de her missioner, du hjælper til undervejs, men vi har givet mere relevans til den åbne verden. Du kan lave missionerne, du kan lave open world-tingene, og de har stadig en relevans sammen. Så vi ville sikre, at du ikke på noget tidspunkt trådte ud af historien... Det hele er på en måde vævet sammen. Det hjælper virkelig med tempoet, for på intet tidspunkt føler du, at du ikke er der hvor du burde være".
