
Energiindustrien spinder en inspirerende fortælling, hvor individuelle forbrugere fremstilles som netto-nul-helte, der egenhændigt tager fat på klimaforandringerne ved at slukke lyset, købe miljøvenlige gadgets og installere solpaneler. Men ifølge en ny undersøgelse fra University of Sydney nedtoner denne fortælling bekvemt industriens og regeringens kritiske rolle i implementeringen af storstilede, systemiske ændringer. Ved at fokusere på forbrugeradfærd skaber energiselskaber en feel-good-myte, der distraherer fra det faktum, at de sammen med politiske beslutningstagere har broderparten af ansvaret. Med Australien førende i udledninger pr. indbygger, og energisektoren bidrager med næsten halvdelen af dem, hænger spørgsmålet ved: Styrker denne fortælling enkeltpersoner eller sætter dem op til fiasko? Er denne strategi en smart distraktion fra virksomhedernes ansvarlighed eller en ægte opfordring til handling?
Hvad synes du om situationen?