Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Epic grundlægger nyt studie

Lavet af resterne af Big Huge Games
Rasmus Lund-Hansen 4 juni 2012

Mange af de omkring 80 ansatte fra Big Huge Games, der pludselig blev arbejdsløse da 38 Studios kollapsede sidste måned, kommer snart til at arbejde for Epic.

Ifølge The Verge har Epic-chefen Michael Capps meddelt resten af studiet om planerne i en intern mail.

Capps skriver, at den forhenværende ledelse fra Big Huge Games tog kontakt til Epic i sidste uge, og fortalte at de gerne ville holde fast i de mange dygtige medarbejdere, de havde haft, og at de mente et projekt baseret på en af Epics mange IP'ere ville være den perfekte start.

Spøjst nok havde Epic-ledelsen samme dag snakket om, at de gerne ville skyde gang i flere projekter, men at det krævede en massiv udvidelse af staben først. Og at det i praksis ville være umuligt at hive så mange nye folk ind på så kort tid.

"Så nu planlægger vi at starte et umuligt studie i Baltimore :)" skriver Capps i mailen.

En væsentlig del af de tidligere ansatte fra Big Huge Games kommer til at arbejde i det nye studie, skriver The Verge. Andre er allerede blevet hyret af blandt andet Zynga og Zenimax.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.