Epic går meget, meget op i at få rullet deres egen appstore ud på både iOS og Android, blandt andet fordi de derfor kan hive 100% af omsætningen fra salget af Fortnite-mikrotransaktioner hjem, men også fordi de tror på at det er deres tjans at gøre op mod de etablerede app-monopoler på både Android og iOS.
Og nu har de leveret endnu et søgsmål, denne gang mod Samsung og Google, og det sker igen på baggrund af at de to giganter bevidst hindrer konkurrence på Android. Epic har selv afsløret dette søgsmål i en pressemeddelelse, og det sker på baggrund af den "Auto Blocker" feature, der er slået til på alle Samsung-enheder, og som angiveligt hindrer konkurrerende appstores i at fungere på disse enheder.
Denne feature blev introduceret i oktober 2023, og har til formål at beskytte brugerne mod apps downloadet udenfor etablerede kilder som Google Play Store og Samsung Galaxy Store. Det blev ændret i juli 2024 så det er slået til fra start. Du kan slå det fra, men det kræver at brugeren roder med indstillingerne først. Samsungs handlinger, mener Epic, er med til at "cement Google Play Store as the only viable option and maintaing Google's monopoly power, which affects developers and consumers".
Epic har tidligere vundet over Google i U.S. District Court, men spørgsmålet er om hvorvidt de kan gøre det igen.