Nu hvor den japanske lancering allerede er i næste uge, har Xenoblade Chronicles X løftet sløret for sit mest mystiske aspekt: historien. Denne historiefokuserede 3 minutter lange trailer herunder, samler en række vigtige øjeblikke og sekvenser. Vi er blevet lovet en mørkere og mere ambitiøs Xenoblade-oplevelse, men samtidig også en der ikke glemmer sine JRPG-rødder.
Spillet udkommer d. 29 april i Japan, og har fortsat ikke en officiel udgivelsesdato i resten af verden, men spillet vil uden tvivl lande i Europa en gang i 2015.
