Er Crimson Desert en af de mest forvirrende og bizarre AAA-lanceringer i nyere tid?

Crimson Desert, et af de mest ventede spil i nyere tid, er endelig landet. Den 19. marts kl. 23:00 åbnede Pearl Abyss dørene til Pywels enorme åbne verden, men på det tidspunkt var de første anmeldelser - heriblandt min egen - allerede et døgn gamle. De indikerede, at dette ikke var titlen, der ville ændre genren fundamentalt. Eller det var i hvert fald sådan, det så ud for fem dage siden.

Anmeldelsesprocessen var krævende. Jeg havde knap to uger, men en pre-launch patch tvang mig til at slette mine gemte data og starte forfra. At være den første i en ny verden uden kontekst krævede stor tålmodighed. Heldigvis var vi europæiske testere i kontakt med Pearl Abyss via en privat kanal, hvor vi påpegede fejl og gav feedback. Denne kanal blev et testmiljø for de mange justeringer, der nu er rullet ud. Derfor mener jeg, at de fleste lanceringsanmeldelser, inklusive min egen, nu er forældede.

Med rettelser af styring, genstandshåndtering, balance i boss-kampe og en massiv udvidelse af inventory-systemet er oplevelsen nu en helt anden. Alle disse problemer blev rettet via tre opdateringer i løbet af den første weekend. Det er imponerende, men også mærkeligt.

Det får mig til at rynke på næsen: Hvordan kunne disse store ændringer implementeres så hurtigt uden at vurdere, om det påvirker den samlede oplevelse? Det virker som om, Pearl Abyss bare har sagt: "Vi er enige i alt, her får I det hele med det samme." Mangler spillet en klar retning? Hvis man hovedkulds tilføjer teleportationspunkter overalt, udvandes den udforskning, der var en grundsten før lanceringen.

Spørgsmålet om manglende retning er også kommet frem via påståede lækager fra udviklerholdet, der taler om en kultur præget af "positiv toksicitet", hvor ingen påpegede strukturelle problemer. Dette understøttes af den manglende sammenhæng i historien, der angiveligt blev tilføjet i sidste øjeblik, samt hurtig skadeskontrol efter fund af AI-genererede assets i spillet.

Jeg klager ikke over, at Pearl Abyss har reageret hurtigt for at hjælpe det voksende fællesskab, som nu tæller over tre millioner spillere. Er det en GOTY-kandidat nu? Efter min mening, nej. Det er en bedre oplevelse, men ikke et bedre computerspil. Det er mindre barsk for nye spillere, men lider stadig under en manglende rød tråd mellem dets mange dele.

Min afsluttende tanke - og grunden til at arbejdestitlen på denne tekst var "Crimson Crossroads" - er en blanding af glæde og bekymring. Det er unikt at se så hurtig reaktion på feedback, men hvis denne model med daglige patches og kursændringer bliver normen for succes, hvordan vil det så påvirke fremtidige singleplayer-titler? Vi må vente til støvet har lagt sig for at se, om dette er en model, andre vil forsøge at kopiere.