Rygterne er denne gang opstået fordi to store kæder i Europa ikke længere har mulighed for at bestille den lille hvide "kasse", og der spekuleres derfor i om der kommer en ny model, eller om den helt ryger ud af porteføljen.
Mac mini blev tilbage i 2005 introduceret som den billigste Mac nogensinde, og fik generelt en ganske god modtagelse. Den har dog haft svært ved at følge populariteten hos de øvrige maskiner som iMac og MacBook, og er igennem årene blevet en smule overset hvad angår opdateringer af hardwaren. Ikke dermed sagt at der ikke er sket noget, men den er stadig flere generationer bagud i forhold til de bærbare versioner, hvilket bestemt ikke har været til dens fordel. Som altid med Apple må vi dog vente med at sige noget definitivt til vi står med en officiel udtalelse.