Der var engang hvor Avatar var det absolut største i hele verden, men at udvikle de mange efterfølgere der har været i støbeskeen har taget meget, meget længere end forventet, og selvom produktionen på de næste fire kapitler sker samtidig, så får den første af slagsen først premiere i 2020.
Alligevel lader det nu til at vi ved lidt mere om disse fire film, mere specifikt hvad de kommer til at hedde. Ifølge filmsiden Fandango, der påstår at have deres information fra BBC hedder filmene The Way of Water, The Seed Bearer, The Tulkun Rider, og The Quest for Eywa.
Fandango nævner desuden at den første film, The Way of Water, sigter efter en premieredato d. 18 december.
