Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Er Natal i oktober en and?

Og er ham Tariq overhovedet ansat hos MS?
Rasmus Lund-Hansen 12 maj 2010

Vi skrev i går, hvordan markedsføringschefen for Microsoft Saudi-Arabien gik på TV og afslørede at Natal kommer til oktober. Men noget peger på, at der måske er tale om en and.

Amerikanske Variety har gravet lidt i historien, og er nået frem til at ingen har hørt om Syed Bilal Tariq, der er navnet på føromtalte Microsoft-mand. Hans navn optræder kun på Google i forbindelse med hans Natal-udtalelser, og han står ikke nævnt nogen steder på Microsoft Saudi-Arabiens hjemmeside. Hvilket er lidt mystisk for en mand, der angiveligt skulle være markedsføringschef.

Samtidig har Variety haft fat i Aaron Greenberg, der er product director for Xbox, og han har heller aldrig hørt om Tariq. Angående oktober-datoen siger Greenberg ikke andet, end at Microsoft kun har annonceret at Natal vil være ude i tid til julesæsonen.

Er det en and? Det kunne godt lyde sådan...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.