Skip to main content
Gamereactor Nyheder Subverse
Nyheder

Erotisk science fiction-spil har samlet over 13 millioner kroner på Kickstarter

Der har efterhånden været rigtig mange succesfulde Kickstarter-kampagner for spil, og en række af dem har sågar formået at trække adskillige millioner kroner hjem i støtte fra spændte fans. Den seneste Kickstarter-succes er dog…

Der har efterhånden været rigtig mange succesfulde Kickstarter-kampagner for spil, og en række af dem har sågar formået at trække adskillige millioner kroner hjem i støtte fra spændte fans. Den seneste Kickstarter-succes er dog en lidt anden størrelse.

Subverse er nemlig ikke et almindeligt science fiction-rollespil, men snarere hvad der beskrives som et "erotisk" spil. Disse har eksisteret siden mediets fødsel, men netop dette har fået mainstream-opmærksomhed, fordi det har indsamlet £1,668,626, altså næsten 14 millioner danske kroner.

Kampagnen, der nu er afsluttet og kan findes her, har eksempelvis samlet mere fra sine i alt 58.730 støtter end Divinity: Original Sin II og sågar Star Citizen, der dog begge ramte deres mål.

Faktisk ledte Subverse kun efter omkring en million kroner, men åbenbart er interessen en del større end tidligere antaget. Spillet forventes at drage inspiration fra Mass Effect, men naturligvis med "modne" temaer.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.