Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Erstatter Skype chatten på Xbox?

Nye rygter om næste generation
Rasmus Lund-Hansen 17 januar 2013

Xbox 360'erens chatfunktioner bliver angiveligt erstattet - eller i hvert fald integreret - med Skype i den næste generation af Xbox. Det skriver CVG med henvisning til en anonym kilde, der er "bekendt med sagen".

Ifølge kildens oplysninger vil Microsoft samle alt deres kommunikationsteknologi omkring Skype, som bliver standardtjenesten til chat på både Xbox, Windows og tablets i fremtiden.

Hvad det helt præcis betyder er svært at sige, men man kunne forestille sig en løsning, hvor ens Xbox Live-ID blev knyttet til ens Skype-konto, og at man ganske enkelt starter et gruppekald til sine venner, når man vil snakke med sine venner, mens man spiller - ganske som mange allerede gør med PC-spil i dag.

Microsoft har tidligere meldt ud, at de planlægger at nedlægge den gamle MSN Messenger-tjeneste og erstatte den med Skype, og har tidligere søgt en designer til at udarbejde en brugerflade til Skype på konsol.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.