Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
esports
League of Legends

Officielt: Dignitas overdrager deres plads i amerikansk LOL til Apex

Dignitas forlader nordamerikansk League of Legends, og sælger deres plads i Challenger Series til Apex.

Efter rygter og udtalelser om det modsatte har Team Dignitas nu officielt bekræftet, at de forlader professionel League of Legends i Nordamerika.

Organisationen har solgt deres hold og plads i den nordamerikanske Challenger Series til Apex Gaming. To spillere af deres spillere, midlaner'en Danny "Shiptur" Le og AD carry'en Apollo "Apollo" Price slutter sig også til det nye Apex-hold.

Dermed er det slut på en æra, da Dignitas ellers har været en fast bestanddel af League of Legends-scenen i Nordamerika. De var blandt de første hold, der blev inviteret med i LCS - den øverste liga i regionen - og har været del af den lige siden.

Dette års forårssæson viste sig dog at være ekstraordinært svært for holdet, der endte på sidstepladsen i grundspillet og tabte nedrykningskampen mod Team Dragon Knights. Det betød at Dignitas måtte vinke farvel til LCS og i stedet stod til at spille i Challenger Series denne sommer. Flere af deres spillere har sandsynligvis haft klausuler i deres kontrakter om, at de kunne blive fritstillet hvis holdet rykkede ned.

Nu hvor Apex overtager deres plads, kommer Dignitas-organisationen til at stå helt uden for professionel League of Legends i et stykke tid. Tidligere har Dignitas også haft et rent dansk hold, der spillede sig op gennem den europæiske Challenger Series sidste sommer. Dermed var Dignitas nødsaget til at sælge holdet, da Riot Gamings regler forbyder at samme organisation ejer to hold i topligaer som LCS. Siden da har det danske hold spillet under navnet Splyce.

Ifølge meldingen på Dignitas' webside satser de på at vende tilbage til League of Legends så snart de kan, men nævner ingen detaljer.

I mellemtiden har Dignitas også hold inden for Counter-Strike (som primært består af danskere, i øvrigt), Heroes of the Storm, Smite, Hearthstone og FIFA.

League of Legends
Det er slut med Dignitas i League of Legends. Holdet har solgt sin plads i NACS til Apex Gaming. Apollo (i midten) og Shiptur følger med. // Photo: Riot Games