Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
esports
Counter-Strike: Global Offensive

Team Liquid hyrer den tidligere Tempo Storm-træner Peacemaker

Luis "Peacemaker" Tadeu slutter sig til Team Liquid for at indtage rollen både som træner og in-game leader.

Team Liquid har løftet sløret for en heftig forstærkning af deres Counter-Strike-hold. De har nemlig hyret en ny træner, brasilianske Luis "Peacemaker" Tadeu, der for nyligt forlod holdet Tempo Storm.

Tempo Storm har været årets helt store stjerneskud. Siden spillerne sluttede sig til organisationen har de gjort stærke indsatser ved IEM Katowice og DreamHack Austin, og har netop vundet 9. sæson af CEVO Gfinity Pro-League.

I mellemtiden har 2016 budt på op- og nedture for Team Liquid. Anført af Spencer "HiKo" Martin overraskede holdet alle ved MLG Columbus Major-mesterskabet, da de slog Fnatic i gruppespillet og nåede helt til semifinalen. Men siden da har holdet været i modvind, og har sagt farvel til træner James "GBJame^s" O'Connor og stjernespilleren Oleksandr "S1mple" Kostyliev.

Team Liquid-ejeren Victor Gossens virker dog til at være sikker på at Peacemaker kan få holdet på rette spor. Som en del af annonceringen skriver han:

"We've been working to create the much needed calm that will allow us to build towards becoming the world class team we aspire to be. With Luis, we bring in a talented coach who has a wealth of strategical knowledge and guidance. Out of all the candidates we had for the coaching spot it was clear to us that Luis was the way to go. It is no secret we have been searching on how to optimize our IGL role, and we aim for Luis to take that spot on the team."

Team Liquid spiller kampe i ECS-ligaen i denne weekend, og er med i første runde af den stort anlagte Eleague i næste uge.

Counter-Strike: Global Offensive
Luis "Peacemaker" Tadeu, der her er fotograferet under IEM Katowice, er Team Liquids nye træner. // Photo: Patrick Strack, ESL