Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
esports
Counter-Strike: Global Offensive

Kinguin hyrer det tidligere Lounge Gaming-hold D&G

Onlinebutikken driver atter sit eget Counter-Strike-hold og tager lovende polsk hold ombord.

Online-spilbutikken Kinguin har atter sit helt eget esportshold. I går annoncerede butikken at de har skrevet under med det polske Counter-Strike-hold Dobry&Gaming, der indtil for ganske nyligt spillede under navnet Lounge Gaming.

Selvom det nye Team Kinguin ikke har præsteret de store resultater endnu (deres største fjer i hatten er kvalifikation til DreamHack Masters Malmö og DreamHack Tours) er der stadig rigeligt med interesse for holdet. Mange ser dem som et hold med stort potentiale, og et der med tiden måske kan blive Polens bedste. Kan de realisere det potentiale, har Kingiun skrevet under med et guldæg.

Kinguin har tidligere drevet deres eget CS-hold. Sidste år skrev de under med et hold bestående af Maikelele, SKYTTEN (der senere blev erstattet med den nuværende Fnatic-spiller dennis), rain, ScreaM og fox. Det hold blev senere til G2.Kinguin, og skrev senere hen under med FaZe Clan.

Da Kinguin i sin tid solgte deres daværende hold til G2, lød det at selskabet ville genoverveje deres sponsorater inden for esport og ikke agtede selv at drive et hold igen. Det har tydeligvis ændret sig.

Counter-Strike: Global Offensive

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold