Dansk
Gamereactor
esports
Counter-Strike: Global Offensive

Olofmeister er tilbage i Fnatics startopstilling

Kvalerne med håndledsskade er overstået. Olofmeister spillede i går aftes sine første kampe med Fnatic i månedsvis, da holdet debuterede i Eleague.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Olof "Olofmeister" Kajber er tilbage. Fnatic-spilleren var med i startopstillingen da holdet debuterede i Eleague. Olofmesiter har ellers været ude med en håndledsskade siden MLG Columbus i marts, men den skade er altså helet nok til at han kan spille igen.

I løbet af de fire kampe, holdet spillede igår, leverede Olofmeister en bedre præstation end man ville forvente af en spiller, der ikke har haft en kamp i flere måneder.

Fnatic lagde ud med at spille to maps mod det nordamerikanske hold Team SoloMid. Første map, Cache, var en tæt omgang, der endte 16-13 i Fnatics favør. TSM kæmpede bravt hen mod kampens slutning, men i sidste ende tog Fnatic styringen.

Andet map var Mirage, hvor Fnatic leverede en knusende præstation. Olofmeister viste sin kendte form, og fik 24 kills mod kun 8 deaths, og endte med en rating på 1.92 (alt over 1.10 bliver generelt betragtet som godt). Blandt højdepunkterne i kampen var en runde hvor det lykkedes KrimZ at demontere bomben, selvom han var ene mand tilbage mod et fuldtalligt TSM. Fnatic vandt 16-3.

Senere spillede Fnatic mod FaZe Clan, i et opgør hvor begge hold hver vandt et map. Fnatic holdte deres modstandere fuldstændig ude af kampen på første map, Cobblestone, som de vandt 16-0. Men FaZe lod sig ikke slå ud, og tog revanche på andet map, Mirage, som de vandt 16-8.

Fnatic skal i aktion igen i aften, hvor de møder danske Dignitas. Det svenske hold fører i øjeblikket deres gruppe, mens Dignitas er bundprop.

Counter-Strike: Global Offensive
Olofmeister er tilbage. // Photo: Helena Kristiansson, ESL

Relaterede tekster

Natus Vincere vinder IEM Cologne 2021

Natus Vincere vinder IEM Cologne 2021

ESPORTS. Skrevet af Jakob Hansen

Intel Extreme Masters Cologne 2021 er nu blevet afgjort efter intense opgør mellem nogle af verdens allerbedste mandskaber i Counter-Strike: Global Offensive. ...

Fnatic smider Golden af holdet

Fnatic smider Golden af holdet

ESPORTS. Skrevet af Jakob Hansen

Fnatic har meddelt, at Maikil "Golden" Selim er blevet fjernet fra deres aktive CS:GO-mandskab oven på en række skuffende resultater. Golden kom oprindeligt til holdet på...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.