Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
esports
Hearthstone: Heroes of Warcraft

Blizzard-medarbejdere udvandrer for at protestere imod Blitzchung-ban

Tidligere på ugen traf Blizzard den kontroversielle beslutning at banne en professionel Hearthstone-spiller ved navn Ng 'Blitzchung' Wai Chung i 12 måneder, efter at han udtalte sig kritisk om Hong Kong-regeringens forslag om at etablere automatisk udlevering af borgere til den kinesiske stat, et forslag som har igangsat gigantiske protester på tværs af hele Hong Kong.

Det lader dog til at der, internt hos Blizzard, er uenighed om hvor etisk forsvarlig beslutningen at banne ham var, for The Daily Beast kan rapportere blev der for nylig arrangeret en protest af Blizzard-medarbejdere ude foran deres campus i Irvine, Californien.

Åbenbart var der op imod 30 medarbejdere der deltog.

"The action Blizzard took against the player was pretty appalling but not surprising. Blizzard makes a lot of money in China, but now the company is in this awkward position where we can't abide by our values. I'm disappointed. We want people all over the world to play our games, but no action like this can be made with political neutrality," sagde en medarbejder.

Faktisk har den republikanske senator Marco Rubio også meldt sig ind i debatten, og han skriver via Twitter at "implications of this will be felt long after everyone in US politics today is gone."

Hashtagget #BoycottBlizzard trender nu på sociale medier.

Hearthstone: Heroes of Warcraft

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold