
Så er det endelig sket. Switch 2 er blevet formelt afsløret, samtidig med at Nintendo har annonceret at de kommer til at fortælle os mere om konsollen den 2. april, altså om lidt under tre måneder.
Det er lidt af en ventetid, men tilsyneladende har vi allerede en bekræftelse af at et nyt Mario Kart-spil kommer til at dukke op på Switch 2, og muligvis som lanceringstitel.
Det ved vi fordi det er det eneste stykke nye software der blev fremvist i traileren herunder. Vi ved ikke om det hedder "Mario Kart 9", men vi antager for nu at det er et nyt lanceringsspil der er tale om.
Du kan se det herunder.