Det såkaldte EU Consumer Protection Network har efter masser af pres fra forbrugere udstedt nye retningslinjer for hvordan spil og platforme håndterer virtuelle valutaer, såsom V-Bucks i Fortnite og FC Coins i EA Sports.
Disse krav er blevet fremsat her, og skal give forbrugerne mere transparens.
Disse retningslinjer kræver, at spil, der tilbyder køb af virtuelle valutaer med rigtige penge, også viser den faktiske pris. Uanset om det er i pund, euro, kroner eller en anden valuta. Initiativet kommer efter en gennemgang af spillet Star Stable Online, som viste, at spillet opfordrer børn til at foretage køb med rigtige penge, og bevidst skjuler hvor meget tingene egentlig koster ved at omsætte købene til virtuel valuta.
En række forbrugerorganisationer har i årevis påstået, at mange populære spil som Roblox, Fortnite og FIFA ikke lever op til de nye krav og måske er nødt til at ændre deres forretningsmodeller. Europa Kommissionen planlægger at afholde workshops med spilvirksomheder for at diskutere implementeringen af disse retningslinjer.
Betyder det en ende på den digitale svindel med falske penge? Lad os inderligt håbe det.