Europa foregår i en alternativ fremtid, hvor menneskeheden har etableret en smuk, paradisisk koloni på en af Jupiters måner. Ikke alt er dog gået efter planen, for i starten af spillet er Europa næsten øde. Kun en androide ved navn Zee strejfer rundt på månen, hvor der i stedet for mennesker er en håndfuld dyr og robotter, som tager sig af Europas miljø. Zee forsøger at nå en base højt oppe i himlen ved hjælp af en raketrygsæk og nogle noter, som hans mentor har efterladt. Gennem denne rejse håber vi at kunne afsløre, hvad der skete i Europa.
Europa har samme ånd som de store små indie-eventyr som Journey (2012) og The Pathless (2020). Tilsyneladende tomme, men samtidig smukke spilverdener giver interessante muligheder for at lave akrobatiske bevægelser for hovedpersonerne, som i de nævnte spil. Zees raketrygsæk er faktisk en luftbeholder, og du kan lave korte udbrud i luften ved at trykke på ZR-knappen. Mere luft samles fra blå kugler, som tydeligt kan ses i omgivelserne.
Med tiden opbygger du mere luft i rygsækken, men i starten får du ikke meget. Når luften slipper op, kan Zee glide fremad ved at trykke på B-knappen. I hænderne på en dygtig spiller kan Zee flyve og glide i lang tid som en ørn.
Europa har store udendørs miljøer, men dette er ikke et åbent verdenseventyr. Når en spiller bevæger sig for tæt på kanten, blæser en stærk vind dem tilbage til det sted, hvor historien er på vej hen. Europa varer et par timer og byder på større og større miljøer, som man kan bevæge sig rundt i, efterhånden som man kommer videre. Stederne varierer fra frodige marker til iskolde søer og ødelagte indendørs områder.
Desværre gør fald i billedfrekvensen oplevelsen på Switch lidt mindre fornøjelig, og nogle gange ser især karaktermodellerne for forskellige dyr og robotter ret grove ud. Dyr, der bliver bange for Zee, ender ofte med at løbe ind i en mur for at undslippe ham. Til gengæld er robotterne, der gør deres egne ting, interessante at observere, og man får mere information gennem Zees tegninger i hans notesbog. Hovedpersonen ligner noget fra en anime, og han ser lige så fortabt ud, som man kunne forvente af en androide, der udfører sin sidste opgave.
Heldigvis kom der lige før spillets udgivelse en opdatering 1.3.0, som gjorde frameraten meget mere stabil. Mens jeg skriver dette, har den seneste opdatering gjort oplevelsen betydeligt bedre på Switch. Grafikken ser lidt forældet ud, men med virkelig lyse og klare farver samt visuel historiefortælling kan spillet også nydes i håndholdt tilstand. Der er dog stadig nogle fald i frameraten, og kameraet kan til tider være problematisk, f.eks. når det peger mod en mur eller en bakke.
Europa er et afslappende spil uden kampe, men der er nogle interessante møder og gåder her og der, som gør den samlede oplevelse mere spændende. Ligesom i The Legend of Zelda: Breath of the Wild's (2017) Guardians, er der sikkerhedsforanstaltninger i Europa. Spilleren skal følge kablerne til en kontakt for at deaktivere trusler, der skyder med laser. Zee kan bruge dækning, som er let nok at finde, og med en fuldt optanket rygsæk er det let at undgå eksplosioner. Efter at være blevet ramt ser Zee stjerner i et stykke tid, men han er hurtigt klar igen. Sværhedsgraden er mild, og spillet er ikke stressende, men det indeholder let spænding.
I nogle få puslespil mister Zee evnen til at bruge sin raketrygsæk på grund af luftsugende krystaller i nærheden. Senere møder spilleren flyvende robotfugle, som efterlader en elektrisk sky bag sig. Hvis man rører ved disse fugle, falder man straks til jorden og skal derfor undgås. Disse korte puzzlesektioner tvinger spilleren til at tænke, observere omgivelserne og bruge traditionel platforming. Disse spring har lidt forsinkelse, men da Europa er så afslappende, forringer det ikke den samlede oplevelse.
På den anden side er de luftsugende krystaller ikke forklaret godt nok, hvilket er et eksempel på, hvordan historien i Europa nogle gange føles lidt tynd. Zees mentor har efterladt noter her og der med information og baggrund om, hvor stort Europa engang var, men disse noter giver også indblik i forholdet mellem Zee og hans mentor. De er gode til at tilføje karakterdybde og dykke ned i mentorens tanker, men de fortæller ikke historien på en mere ligetil måde.
Alligevel er det normalt en succes at bringe et menneskeligt element ind i en så elegant fortalt historie, og der er øjeblikke, hvor det lykkes, f.eks. når Zee bevæger sig frem mod slutningen, mens han lytter til sin mentors ambitiøse, men tvivlende ord, som giver ekko i hans eget hoved. Et andet stort tema i historien er en robot-AI, der udvikler sig, men dette aspekt burde have fået mere plads i historien. Heldigvis er der de ekstra robotter i Europa, som spiller en rolle i dette. Alt i alt er der en god balance mellem at vise og fortælle, og der er også nogle overraskelser undervejs.
Europa er en fin lille indie-perle, som forhåbentlig får flere opdateringer på Switch. Zees eventyr tilbyder spillerne både eventyr og fine små gåder, og i betragtning af at spillet kun varer et par timer, er det også en overraskende varieret oplevelse.