White Trash Beautiful er en af den slags udgivelser man glemmer man hører, mens man hører den. Første skæring, "Blinded By The Sun", udmærker sig ved at lyde som temaet fra Jul På Vesterbro, og det er sådan set det mest sindsoprivende på dette studie i absolut ligegyldighed.
Everlast har aldrig været nogen stor rapper, han er egentlig heller ikke en særlig god sanger - og hans guitartalent er vel ikke større end den gængse spejders. Når det nu engang er de tre ting han gør mest på "White Trash Beatiful", siger det vel sig selv at resultatet er omtrent ligeså ophidsende som en panda i brunst. Everlast har også haft en del fingre med i spillet når det gælder produceringen, og søreme om ikke også numrene i sig selv får plusser i den store kedsomhedsbog.
Da "Whitey Ford Sings The Blues" kom ud lige efter House Of Pains nedbrud, faldt mange i staver over det faktum at den gode Everlast rent faktisk havde noget på hjerte. Det har han stadig, men selv den mest hærdede lytter vil falde i søvn før meningen nogensinde når at sive ind. "White Trash Beautiful" er Americana når det er værst, små støvede kvæd om de vigtigste ting i livet, serveret på en måde så man bliver helt søvnig. Jeg tror jeg tager mig en lur.