Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Everybody 1-2 Switch

Everybody 1-2 Switch

Nintendo har her præsteret noget ret sjældent - et virkelig, virkelig kedeligt festspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Nintendo valgte, ikke overraskende, ikke at sende anmeldelseskoder ud i god tid som de plejer med Everybody 1-2 Switch. Faktisk har der stort set ingen promovering været af spillet, udover en enkelt bizar trailer, der primært forvirrede forbrugere med sin mangel på konkrete detaljer om de minigames spillet egentlig består af.

Men som du måske finder ud lige om lidt, så er der en rigtig god grund til at Nintendo håber at dette flyver lidt under radaren, for Everybody 1-2 Switch er vitterligt et af de værste "festspil" jeg nogensinde har prøvet, og ydermere mangler hele det kvalitetskontrolapparat som ellers definerer godt og vel 95% af Nintendos samlede output.

Okay, så ideen med Everybody 1-2 Switch er to hold dyster mod hinanden i 17 minispil (det tidligere spil havde i øvrigt 28), og I passerer så de to Joy-Cons (med HD Rumble på naturligvis) videre til den næste spiller. Lad mig slå fast allerede her, at 17 minigames ikke er nok - ret hurtigt ser du gengangere i løbet af en sekvens på 45 minutter spilletid, og de er så korte, og så uinvolverede, at underholdningsværdien falder drastisk anden gang.

Dette er en annonce:
Everybody 1-2 Switch

Der er et Quick Draw-inspireret et med feudalt samurai-tema, men det er stort set det samme som det cowboy-spil vi så i det første 1-2 Switch. Der er et hvor man skal skubbe modstanderen ud af en virtuel arena med sin numse. Der er et trivia-spil hvor man skal svare på de mest åndssvage spørgsmål, såsom hvilket bogstav der kommer efter et andet i alfabetet.

I Warioware er det charmen der er afgørende, den visuelle stil, den selvbevidste arrogance. I Mario Party er der et ret struktureret og involverende meta udover de enkelte minispil. I Everybody 1-2 Switch har du vitterligt kun de her 60 sekunder lange runder, der hverken byder på spændende æstetik, sjov musik eller fede ideer.

Og når ja, så er der nogle få af disse minispil hvor alle kan være med. Du ved, "everybody". De kan bruge deres smartphones til at gå ind på en URL, og så deltager de med side om side med dem, der bruger en Joy-Con. Smart ide, der er blevet brugt af black and Jackbox siden tidernes morgen, men næsten hver gang løb vi ind i problemer, og ligesom IGN var der konsekvent en eller to i selskabet der ikke havde givet deres browser kamera adgang, og det resulterer i at det givne minispil aflyses - for alle. Fedt.

Dette er en annonce:

Det er faktisk ikke nogen skidt idé, det der med smartphones. Der er eksempelvis et minispil hvor man skal tage et billede af noget i sine umiddelbare omgivelser, der har en bestemt farve, og så vinder dem der er kommet tættest på. Ligeledes er der en favorit hvor et hold gemmer en Joy-Con det andet hold skal finde.

Everybody 1-2 Switch

Men det hele bliver bare så uendeligt kedeligt, så uendeligt hurtigt, og det skyldes både en enorm repetition. Når spillene er så korte, og der er så få af dem, så kommer I lynhurtigt ud fra at skulle spille de samme igen og igen, og eftersom der ikke er nogen reelle variationer af hvert spil, så er det svært at bevare begejstringen. Heller ej er der noget Mario Party-agtigt meta, som ville gøre at de individuelle point ville hænge sammen på en lidt mere bred måde.

Og efter bare tre-fire sessioner med Everybody 1-2 Switch, så havde jeg set det hele, og ønskede ved gud ikke at vende tilbage. Jeg ved ikke hvordan det her er sket, men jeg ved at der findes langt, langt bedre måder at underholde venner og familie på Switch end det her.

03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
For lille samling minispil, smartphone-integration er halvhjertet, mangler æstetisk identitet, alt for meget repetition.
-
Nogle enkelte gode ideer hist og her.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold