Der er ingen overraskelse, at den gigantisk kampspilsturnering Evolution Championship Series tager sig endnu et aktivt år. EVO 2019 var en kæmpestor succes, både deltager- og seermæssigt, hvor blandt andet finalerne i Tekken 7 overgik seertallene for Fortnite den dag.
Nu er tid og sted for Evolution Championship Series 2020 blevet annonceret via organisationens officielle YouTube-kanal, og turneringen finder sted fra den 31. juli til den 2. august næste år i Mandaley Bay Resort and Casino, i Las Vegas.
Den halvanden minut lange trailer fremviste højdepunkter fra både Dragon Ball FighterZ, Soul Calibur VI, Super Smash Bros. Ultimate, Street Fighter V, BlazBlue Cross Tag Battle og, ikke mindst, Tekken 7. Til trods for at ingen officielle turneringsspil er blevet offentliggjort, ville det nok ikke være farligt at gætte på at samtlige af førnævnte vender tilbage. Hvilke spil tror du rammer forsiden?
