Archetype Entertainment, et studie stiftet af tidligere BioWare udviklere og andre talentfulde spilskabere, annoncerede ved sidste års The Game Awards deres første spil Exodus. Spillet var ikke at finde på dette års show, men nu har teamet givet os den første gameplay trailer fra spillet.
Det ser ganske glimrende ud og det er svært ikke at sammenligne det med Mass Effect - og det er i vores bog ikke en skidt ting at blive sammenlignet med. Exodus er i hvert fald et spil, som alle Mass Effect fans bør holde godt øje med.
Exodus udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC - der er endnu ingen udgivelsesdato på Exodus.