Formel 1-biler er kendt som tekniske vidundere, der er designet ned i den mindste detalje for at få det maksimale ud af deres mange hestekræfter. Derfor er det også meget passende, at det kommende F1 2021 byder på nogle - på papiret - ret imponerende modes til PS5 og Xbox Series X.
Ligesom så mange andre spil til de nye konsoller vil F1 2021 tilbyde en "Graphics Mode" og en "Performance Mode," men den kombination af opløsning og framerate, som spillet vil tilbyde, kan kun de færreste konkurrenter matche.
I et interview med Gamingbolt afslører Codemasters Lee Mahler, at spillet til PS5 og Xbox Series X enten vil køre med 4K og 60 fps eller 1440p og hele 120 fps. Det er i grove træk den dobbelte framerate, end hvad vi er vant til fra de respektive indstillinger i andre konsolspil.
Vi fik for nyligt lov til at prøvekøre det kommende F1 2021, men på det tidspunk var Codemasters endnu ikke klar til at afsløre de respektive indstillinger på konsol.
F1 2021 udkommer d. 16. juli til PC, Xbox One, Xbox Series X, PS4 og PS5.