Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fable Legends
Nyheder

Fable Legends: "Hvis spillet er godt, hvem går så op i genrer?"

Game director David Eckelberry fortæller os mere om Fable Legends, det nye 4v1-multiplayerspil fra Lionhead Studios. "Hvis spillet er godt, hvem går så op i genrer?" siger Eckelberry, da vi spørger hvordan spillet skal…
Rasmus Lund-Hansen 15 august 2014

Game director David Eckelberry fortæller os mere om Fable Legends, det nye 4v1-multiplayerspil fra Lionhead Studios.

"Hvis spillet er godt, hvem går så op i genrer?" siger Eckelberry, da vi spørger hvordan spillet skal kategoriseres. "Men ja, når folk får det i hænderne, ved de måske ikke helt hvad de skal kalde det, for det er anderledes. Men det er okay, for de nyder det".

Vi får også spurgt til betaen, som går i gang den 16. oktober, og Eckleberry understreger at den ikke bare handler om markedsføring, men at deltagerne vil være med til at forme det endelige produkt.

"Det bliver en ægte beta, det er ikke markedsføring, det er ikke en demo, man får set hele spillet. Vi er omkring halvvejs gennem produktionen af spillet. Så det betyder at man kommer med i et tidligt stadie af spillet. Vi starter småt ud med et par tusind betatestere, og så lukker vi flere ind hver måned. Du kommer måske ikke med fra starten, men bliv ved med at checke din indbakke.

"Noget af det, man kommer til at se, er et spil der er rigtig sjovt, men man får også set dele af spillet, der ikke er færdige. Vi kommer til at vise baner, der består af hvide kasser eller kun er halvt byggede. Men vi viser også flotte ting, så man ved hvordan det kommer til at se ud endeligt".

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.