Dansk
Gamereactor
nyheder

Fallout 4 var det bedst sælgende spil i Europa i sidste uge

Salget er steget med 7.500% og næsten halvdelen af den europæiske top 10 er Fallout-spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Fallout er det helt hotte lige for tiden, takket være den glimrende serie på Amazon Prime. Ifølge GSD, som tracker og opgør spilsalg, både digitalt og i butikkerne over hele Europa, var Fallout 4 det bedst sælgende spil i Europa sidste uge, foran vanlige hitliste spil som EA Sports FC 24, Grand Theft Auto 5, Call of Duty: Modern Warfare 3 og Hogwarts Legacy.

69% af salget var på PC, mens det resterende var på konsollerne. Det er også værd at nævne, at deres køres kampagner på spillet rundt omkring og at spillet er tilgængeligt for abonnenter af både Game Pass, PlayStation Plus Extra/Premium og på Amazon Luna. Data fra Game Pass, PlayStation Plus og Luna er ikke med i tallene fra GSD.

Tre andre Fallout-spil er også hoppet ind i top 10 over de bedst sælgende spil i Europa. Fallout 76 lå nummer 8, Fallout: New Vegas var nummer 9, mens Fallout 3 lå på en 10. plads.

Du kan se den europæiske top 10 fra sidste uge nedenfor.

1. Fallout 4
2. Helldivers 2
3. EA Sports FC 24
4. Grand Theft Auto 5
5. Call of Duty: Modern Warfare 3
6. Red Dead Redemption 2
7. Hogwarts Legacy
8. Fallout 76
9. Fallout: New Vegas
10. Fallout 3

Fallout 4 var det bedst sælgende spil i Europa i sidste uge


Indlæser mere indhold