Tænk blot hvis man pludselig gik fra en højtudviklet civilisation til en anden. Skiftet mellem at være fanget i moderniteten og alle dens bekvemmeligheder, til at skulle eksistere og fungere i et samfund med helt andre værdier og normer. Sådan en overgang har igennem tiden fascineret os mennesker, og filmens verden har ikke være ublu til at udforske dette møde yderligere. Således har f.eks. Avatar betaget os i denne transition, men hvad med spillene? I spillenes verden har denne overgang ofte været mere indspist og forudindtaget, og mange spil fungerer ved at vi som spillere allerede køber spillenes præmis og indlever os i deres verdener. Således er Jorden jo allerede gået under i Fallout: New Vegas, men i den seneste udvidelse, Honest Hearts, møder vi en verden, der er endnu mere primitiv end den foregående.
Honest Hearts tager sit udgangspunkt i en radiotransmission. En flok omrejsende handelsfolk har brug for en ekstra mand til en ekspedition til Zion, en tidligere nationalpark i staten Utah, og her træder spilleren ind. Der er dog nogle krav til ekspeditionsdeltagerne, da man ikke må slæbe rundt på for meget udstyr, samtidig med at man skal lade sine eventuelle kompagnoner blive i New Vegas. Derfra går det over stok og sten, og den lange rejse fra Nevadas golde Mojave-ørken til Utahs rødbrune klippeformationer bliver aflastet af en anelse historiefortælling. Her skal man være varsom med sin viderelæsning, for selvom jeg selvfølgelig ikke vil afsløre historien i Honest Hearts, så er der visse elementer i historien som trækker på, at man har spillet og gennemført New Vegas. Spoilers kan derfor optræde i det kommende afsnit, så nu er I advaret.
På sin vej gennem Fallout: New Vegas hører man historien om den sagnomspundne Burned Man, der i lang tid var Caesars højre hånd og en af de bærende kræfter for stiftelsen af Caesars Legion. Hans virkelige navn var Joshua Graham, og han kom fra et lille stammesamfund i Utah. Efter det oprindelige slag ved Hoover Dam blev Caesars Legion skubbet tilbage, og Caesar måtte statuere et eksempel. Således blev Joshua Graham brændt levende og kastet i Grand Canyon. Det viser sig dog, at der skal mere til at slå folk af pinden i denne verden, og der går da heller ikke længe før man står ansigt til ansigt med Graham.
Første indskydelse var en skuffelse over at Honest Hearts ikke opbygger et større drama omkring mødet med en så ikonisk figur. Det svarer lidt til at vise hvidhajen i Dødens Gab indenfor de første 4 minutter. Det trækker simpelthen spændingen ud af fortællingen og afmystificerer karakteren, men heldigvis åbner der sig på baggrund af dette møde en helt anden og anderledes historie, og det er tilmed en historie der bliver sin egen, uden at skulle inddrage resten af universet for meget for at stå på egne ben. Det er en historie om regionens forskellige stammesamfund og en overordnet konflikt, der truer i horisonten, og på vejen mod historiens klimaks bliver emner som religion, natur og kultur udforsket nærmere.
Historien er egentlig ganske interessant, men måden hvorpå den er fortalt bliver aldrig rigtig dramaturgisk ophidsende. Således må man som spiller lægge ører til evindelige dialogtræer og spillerens inddragelse begrænser sig til et absolut minimum. Det er ærgerligt, for de forskellige stammesamfund og begivenheder som har påvirket verdenen er fantastisk spændende, og man føler sig nærmest antropologisk i sin afdækning af hvordan Zion er skruet sammen.
Ellers ligner spillet faktisk sig selv, og leder man efter de helt store nyskabelser, kommer man til at lede længe. Selvom forgængeren Dead Money ikke var nær så velproduceret, blev der alligevel tilbudt flere gameplaymæssige innovationer, hvor Honest Hearts nærmest virker en anelse konservativt i direkte sammenligning. Der skal således stadigvæk indsamles diverse objekter, der skal skydes fjender og naturreservatets vildtliv, og så skal der udforskes på livet løs.
Omgivelserne er denne gang præget af, at historien nu foregår i Utah, så de rødorange bjerge knejser sig stolt mod den blå himmel, uden brug af skybox eller andre fortænkte virkemidler, og uden at blive indelukkede og repetitive som i Dead Money. Samtidig virker verdenen nu som om den rent faktisk er beboet, da man ser stammesamfundenes præg på naturen i form af Cro-Magnon lignende hulemalerier, og butikker og bilvrag ligger øde hen fra før a-bomberne faldt.
Alt sammen er det med til at skabe en levende verden, som både føltes velkendt, men også anderledes. Til de forskellige quests får man også følgeskab af stammefolk, med hver deres perks, som har forskellige indvirkninger på gameplayet. Fra starten af historien møder man først en spejder, som hjælper en med at finde rundt mellem de forskellige interessepunkter, og man tilskyndes til at skabe et overblik og blive bekendt med verdenen. Senere får man selskab af en ledsager med speciale i stealth, der støtter en mere direkte, både i kamp og udforskning. I trit med spillets ånd bliver man dog aldrig direkte pålagt at gøre tingene på en bestemt måde, men derimod tilskyndet til at gøre tingene anderledes end man plejer. Så snart dette går op for en, føles strukturen og udskiftningen af ledsagere ikke nær så rigid, men en måde hvorpå spillet skaber diversitet.
Honest Hearts er en god, koncentreret oplevelse med ekstra bonusser såsom nye våben, achievements, perks og ikke mindst, en hævelse af level cap med 5 niveauer. Der bliver ikke taget så mange chancer med opskriften, og det er en smal men dårlig fortalt historie, vi her bliver præsenteret for. Er man dog allerede fortabt i New Vegas støvede post-apokalyptiske æstetik, kan man ikke andet end glædes over at fortabe sig i endnu et par timer i Utahs ørken, og med en pris på 800 MSP kan alle Fallout-fans godt finde tegnedrengen frem. For det er en absolut fair pris for at få et indblik i en anden verden.