Skip to main content
Gamereactor Nyheder Far Cry 3
Nyheder

Far Cry 3 har serverproblemer

Blokerer adgang til singleplayer
Rasmus Lund-Hansen 30 november 2012

Selvom Ubisofts forhadte DRM-system er lagt i graven, så forhindrer serverproblemer stadig nogle fra at spille Far Cry 3 - i singleplayer, vel og mærke.

Det skriver blandt andet Videogamer.com med henvisning til en tråd på Reddit, hvor flere Far Cry 3-ejere ærgrer sig.

Tilsyneladende er der dog nogen, der har fundet en løsning. Beder man Uplay om at køre i offline-tilstand, burde det være muligt at slå sig løs på Rook Islands, serverproblemer eller ej.

I en melding på Twitter skriver Ubisoft, at de er opmærksomme på problemet, og arbejder på at løse det hurtigst muligt.

Singleplayer-delen af Far Cry 3 benytter blandt andet online-servere til leaderboards og Autolog-agtige sammenligninger af venners bedrifter i spillet.

Opdatering: Ubisoft meddeler nu på Twitter, at serverne er tilbage igen, og alt skulle virke efter hensigten.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.