Halo: The Master Chief Collection fik måske ikke den bedste start, men anses i dag som værende et kerneeksempel på hvordan man restaurerer og udgiver en samling højt elskede spil i én gigantisk pakke. Det kan samtidig også sagtens være, at det har været en stor succes for Microsoft, at de nu ønsker at gøre det for en anden af deres store spilserier.
I den nyeste episode af XboxEra-podcastet hævder Shpeshal_Nick, eller Nick Baker, at en anden anerkendt Xbox-serie vil få samme behandling. Han ved ikke hvornår, men at det kommer til at ligne den måde de lancerede Halo: The Master Chief Collection.
Baker selv har et blandet ry, men det blev nærmest øjeblikkeligt bakket op af Tom Warren fra The Verge, der har skrevet følgende på Twitter:
"the gears are really turning on this rumor"
Ja, "gears", som vist ikke bare bekræfter at han har hørt det samme, men at vi taler om Gears of War-serien. Naturligvis er der også en chance for at det er Fable-serien.
