Skip to main content
Gamereactor Fat Joe - Me, Myself & I

Fat Joe - Me, Myself & I

Fat Joe vender tilbage til gaderne der skabte ham med blandet held.
Jannik Tai Mosholt 17 februar 2007

Hvad gør man, når man hat sat sig mellem to stole og både pop-publikummet og hardcore hiphopperne svigter? Svaret er enkelt; man forsøger at flytte ballen lidt til en af siderne og sparke den anden stol væk. Det er i hvert fald hvad Fat Joe forsøger på med Me, Myself & I, der ganske hurtigt og solidt tager et langt skridt væk fra den R 'n' B-inficerede forgænger All Or Nothing. Hvad der derimod nu er fyldt op med, er beats og rim så aggressive, at helhedsindtrykket minder om en Pitbull med rabies.

Det fungerer bedst, når Fat Joe læner sig bare en lille smule tilbage i sædet, og enten langer overlegne blærerim af sted med The Game (det sprøde " reathe And Stop), eller sender grådkvalte kærlighedserklæringer af sted til sin mor She's My Mama, Bendicion Mami. Hvor det derimod går galt, er på de mere militante tracks, hvor Fat Joe har så travlt med at puste sig op, at man hele tiden sidder tilbage med en frygt for at han vil lette fra jorden.

Det er svært ikke at glæde sig over den mere hårdt orienterede drejning, og Me, Myself & I er ganske vist også en helt igennem respektabel udgivelse. Det virker bare som om den gode Joe har så travlt med at flashe sine street creds, at han nogle gange glemmer at trække vejret. Lad os håbe, at dette album afpisser territoriet, så det næste ikke giver Fat Joe en alt for tidlig blodprop.

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.