Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ferien er slut for Gamereactor Spilstrøm

Heldigvis betyder det, at vi skal snakke om Donkey Kong Bananza og resten af de spil, vi har spillet i vores sommerferie.
Ketil Skotte 8 august 2025

Så er vi tilbage efter en velfortjent og tiltrængt sommerferiepause - og Ketil er tilbage efter sin barsel. Vi slipper dog ikke ferien helt, for denne gang skal det handle om de spil, vi har spillet i sommerferien.

Det giver os i sagens natur en eklektisk blanding af spil, som dog føres an af sommerens helt store titel: Donkey Kong Bananza! Magnus og Ketil har spillet det, så vi går naturligvis i dybden med det, der reelt er en opfølger til Super Mario Odyssey og på mange måder er Switch 2's første rigtig spændende titel. Som i RIGTIG spændende.

Vi skal også finde frem til de spil fra PlayStation 1-4, vi hver især vil give videre til vores børn. Kan Lasse finde plads til andet en JRPG's? Hopper Ketil helt ned i FromSoftware kaninhullet? Og hvor mange sad dad simulatorer vælger Magnus?

I studiet denne uge finder du Magnus Groth-Andersen, Ketil Skotte og Lasse Reimer.
Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible. Vi vil sætte stor pris på, hvis du efterlader en anmeldelse, når du alligevel er inde og lytte.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Fuld profil 220 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.