Det bliver stadig mere vigtigt, at fokusere på den signalværdi, der ligger i at bruge et bestemt mærke, eller et bestemt brand. Vi ser derfor i stigende grad store firmaer slå sig sammen, for at i fællesskab, drage nytte af hinandens kompetencer.
Ferrari der tidligere har arbejdet sammen med Acer om en LCD-skærm og en notebook, har nu slået hovederne sammen med Motorola og kreeret MotoRAZR MAXX V6.
Samarbejdet kom i hus, da Motorola sidste år blev skrevet på listen over kunder hos Ferraridesignerfirmaet Pininfarina, og V6 er det første produkt der er kommet ud af det samarbejde.
Indholdsmæssigt minder MotoRAZR MAXX V6 stadig en del om tidligere modeller i Motorolas portefølje, og det er da også mest det ydre der er ændret ved.
Designmæsssigt finder vi derfor det kanariegule Ferrari-logo på den blankpolerede sorte overflade, mens telefonen indvendigt byder på et to-megapixel kamera, 50MB intern hukommelse, microSD port og Bluetooth, USB 2.0.
Som en ekstra bonus, er telefonen selvfølgelig udstyret med et autentisk F1-brøl hver gang man tænder for dyret, samt billeder af en Ferrari F430 motor på det eksterne display og billeder af en Ferrari indvendigt.
Det er endnu ukendt om MotoRAZR MAXX V6 nogensinde kommer til Danmark, men skulle den gøre det, bliver det nok med et prisskilt på ca. 4000kr.