EA meddeler at en demo af deres kommende FIFA 11 udkommer i denne uge, nærmere bestemt den 15. september, til PC, PlayStation 3 og Xbox 360. Til sidstnævnte kræves der i første omgang Guld-medlemskab, mens Sølv-medlemmer kan hente demoen fra den 23.
Demoen indeholder i alt seks hold: Chelsea, FC Barcelona, Real Madrid, Juventus, Bayer Leverkusen og Olympique Lyonnais. Real Madrids hjemmebane, Estadio Santiago Bernabeu, er også med.
Demoen kan i øvrigt integreres med Facebook-spillet FIFA Superstars, og spiller man dette, får man også adgang til Arsenal i demoen. Desuden kan man åbne for Emirates Stadium hvis man har samlet en "gold pack" af spillere i Superstars (hvad det så end betyder...)