Skip to main content
Gamereactor Nyheder FIFA 15
Nyheder

FIFA 15: "Vi har længe villet gøre græsset bedre"

Spillerstyring, respons og smidighed har været nogle af fokuspunkterne i dette års udgave af FIFA. Det fortæller lead gameplay producer Aaron McHardy i dette interview om efterårets FIFA 15. Intelligens er et andet fokuspunkt,…
Rasmus Lund-Hansen 9 juli 2014

Spillerstyring, respons og smidighed har været nogle af fokuspunkterne i dette års udgave af FIFA. Det fortæller lead gameplay producer Aaron McHardy i dette interview om efterårets FIFA 15. Intelligens er et andet fokuspunkt, og EA Canada går lidt længere med det i denne omgang, med indbyrdes spillerforhold der udvikler sig på banen.

"Vi prøver at udnytte de nye maskiners kræfter", siger McHardy. "For første gang modellerer vi følelsesmæssig intelligens, attitude og meninger hos spillerne på banen, for alle 22 på banen over for de andre. Vi gemmer oplysninger om dem gennem hele kampen, så de kan huske hvad der er sket tidligere".

Og selvom man ikke ligefrem kan slå hul i plænen, vil der også være mærkbar slid på banen i denne omgang.

"Vi har længe ville gøre bedre ting med græsset, og ikke kun græsset. Omgivelserne og de digitale reklameskilte og de videosløjfer, der kører på dem. Ting der er virkelige i den virkelige verdens fodbold. Slidet på græsset er især vigtigt for mig som producer, for den slags ser man hele tiden, når man spiller fra tv-kameraet. Og det er virkelig med til at få spillet til at føles mere som ægte fodbold".

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.