
Nej, det kan umuligt komme som nogen overraskelse, at de fleste europæiske markeder bliver fuldstændig lagt ned af årets FIFA-spil, og det samme er naturligvis sket i år med FIFA 20. Spillet ankom sidste fredag, og har henover weekenden domineret de engelske salgslister.
Som GamesIndustry skriver så sidder spillet på førstepladsen, og det er til trods for et fald i de fysiske salgstal på 7% sammenlignet med sidste års FIFA 19. Dog skyldes dette efter al sandsynlighed at en større portion af salget af digitalt.
Code Vein, en anden ny lancering, formåede en 13. plads, og The Surge 2 har måtte nøjes mes en 35. plads.
Derudover har Xbox-eksklusiver formået at rangere ganske højt.
Du kan se sidste uges top 10 her.
1. FIFA 20
2. The Legend of Zelda: Link's Awakening
3. Borderlands 3
4. Gears 5
5. Crash Team Racing Nitro-Fueled
6. The Division 2
7. Sea of Thieves
8. Mario Kart 8 Deluxe
9. Minecraft
10. Forza Horizon 4